klodtre
kloe| klodtre | kloe |
verb. _ 1.led: *klo´ Him, *klå´ Sall, *klø´ MØJy.
[< Çdunse 1; 1.led af uvis opr., spor. i Him og Midtjy]
= slå, banke (nogen). Di anne a klødonset, bløw vis klingebinnet naak ow de di fik = de andre, jeg bankede, blev vist »klingerbenede (dvs. kalveknæede) nok af det, de fik. Thomaskjær.TP.7. \ (hertil formentlig:) kladunse. kladoñ·s = stampe i Grød med æ Ma·stek (dvs. slå i grød med »madstikke, vel for at opløse klumper). *Hards.
| klodtre | kloe |
| Sidens top | |