klods·værk

klodtre

klodter

subst. _ klòjter, *kløjter. _ genus: mask./fk. (K 7.2).

[beslægtet med Ìklod, klod·sak, klodtre]

 Næste betydning

1) = halvvoksen dreng [Vends´MØ, spor. i øvrige Vends og Han´Ø; se kort; syn.: bæls 1, Ìklod 2]

Tæt afhjemlet

 Forrige betydning

2) = klodset person, klodrian [spor. i KærH (Vends); syn.: Ìklod 3] Klojter ¨ en klodset Person, navnlig om en Dreng. Lars.Ordb.119.

klods·værk	klodtre
Sidens top