klister·kage
klistre¡ri| klister·kage | klistre¡ri |
verb. _ udtales som »Ìklister, dog med acc.2 i TonalOmr (K 1.9). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
1) = smøre klister på; klistre fast [vist < rigsmål; spredt afhjemlet; syn.: klæbe x] (talemåde:) han æ så fjætè så æn ka klistè ham åp å èn væ© = han er så fedtet (dvs. nærig), at man kan klistre ham op på en væg. MØJy. _ (overført:) hon klister æ tyk law smör på brøø¶e = hun klistrede et tykt lag smør på brødet. AEsp.VO. Hun kan tile nok kom i Skuel, de er ett godt aalt, hwa di klister o dem der = hun kan tidligt nok komme i skole; det er ikke altsammen godt, hvad de "klistrer på dem" dér. JJacobsen.B.49ff. di gamèl pi©èr, dæ rej·st, vil ¨ it gæ·n ha så¶n èÛ ætèmæ·l klistrèÛ po sæ = de gamle piger, der rejste (af tjeneste på gården), ville ikke gerne have sådan et eftermæle (om dovenskab) klistret på sig. NPBjerreg.ÅOmmers.13. \ (også, uden objekt) = klæbe sig til [vist < rigsmål; spredt i Nord- og Midtjy samt Sydjy´N; syn.: klæbe x] è ¡klÉj¶r klistrèr ¡te m¶i ¡kròp = klæderne klistrer til min krop (efter en stor anstrengelse). $Torsted. (overført:) di jik å klister òp æ hwòr¡ajje = de gik og klistrede op (og ned) ad hinanden. AEsp.VO. \ hertil flg. (spor. afhjemlede) betegnelser for en grisemikkel (der klistrer sig selv og/eller andre til): klistre·basse, klistre·fitte, klistre·hoved, klistre·mathias, klistre·mikkel, klistre·røv, klistre·thomas.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = »gistne, overfladebehandle brød før bagning [< Ìklister 1.3; spredt i SVJy´Ø og VSønJy, spor. i SØJy, ØSønJy´S og Angel; syn.: smide x] Brødene stod ¨ og passede sig selv i et par timer (efter at de var formet). Der var da gerne kommet nogle revner i dem, og for at gøre dem pænere, blev brødene derpå "klistret", dvs. de blev med hænderne smurt over med en jævning af bygmel og vand. Endelig blev de også med hånden »"vædet" med vand (el. smurt med »bjæst). Så var de pænt blanke. SVJy. Løjt.1978.89.
3) med overført betydning.
3.1) = udføre sjusket arbejde (især ved murer´ el. malerarbejde) [< Ìklister 2.1; spor. i Vends og NVJy´S] ¡klistèr mæ ªnò· (= klistre med noget), dvs. arbejde akavet og besværligt med noget. AEsp.Læsø. hva er e, do stor aa klistrer me? = hvad er det, du står og klistrer med? Lars.Ordb.118. \ faste forb.: klistre ved noget = reparere (især på bindingsværk) [spredt i SVJy] hvis der skuld klistres en ledt ve enten jet hejer ant (= repareres lidt ved enten det ene eller det andet), saa kund Laust nok besørre de (= besørge det, klare det). JCChrist.LPK.4. _ klistre ¡på = pukle (uden synderligt held). *Hards. \ hertil flg. (spor. afhjemlede) betegnelser for en fusker: klistre·bødker, klistre·mikkel.
3.2) = give prygl [< Çklister; spredt i Vends´S (med Læsø), desuden $Agger] Slaasbrøeren bløv ved aa klister hverajer = slagsbrødrene blev ved vat slå til hinanden. Thise.SS.154.
3.3) [< Ìklister 2.3] klister nooe sam¶mel (= klistre noget sammen), dvs. fabrikere en løgn. *AEsp.VO.
| klister·kage | klistre¡ri |
| Sidens top | |