klirre

klisse

kliske

verb. _ klisk _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[dannet i tilslutning til klaske]

 Næste betydning

1) = slå, daske, tjatte [spor. i Østjy´N] klisk åpå Ò©¶èn = kliske på øgene, give hestene mange slag. $Hellum. a hå klisket ham = jeg har "dasket til ham". $Vorning. \ (hertil også:) klisk´klask. nu hørte han ¨ et Par Tunge Træskos Klisk´Klask i den vaade Jord. *Staun.UD.26.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = klæbe, klistre. Strømpen klisker sig hveranden Gang med hele Foden til Træskobunden, og river sig saa løs igen. *KBecker.UF.77 (og tilsvarende flere steder i forfatterskabet). \ (hertil:) klisket adj. de underste Lag (af jordbærrene) laa bløde, kliskede og mange af dem halvmugne. *KBecker.M.293.

 Forrige betydning

3) kliske ¡på = klaske/smøre (lervælling el. lign.) tykt på [spor. i Østjy´M] han klisket po (= kliskede på), om en Murer eller en Maler, der smører paa af Mørtel eller Maling. MØJy.

klirre	klisse
Sidens top