klippe·lagklipper

klippe·mand

subst.

[< Çklippe 1; syn.: klipper]

= barber. ¡klepªmåñ¶i (=) Klippemanden, gl. Betegn. (= gammel betegnelse) for Barberen ¨ (kun) få blev barberet _ man klippede skægget; det var altid en mand med en anden bestilling, der havde klipningen som bierhverv. *$NSamsų.

klippe·lagklipper
Sidens top