klippe·gård
klippe·mand| klippe·gård | klippe·mand |
subst.
[< Çklippe 1]
= hårlag, der kan klippes. (kun i talemåde:) han æ så løj¶n, te dæ æ ¡kle¶pªlaw¶ b嶩 we hans ø·rèr = han er så »lodden (dvs. snu, upålidelig), at der er klippelag bag ved hans ører (jf. talemåde under Çklippe 1). *Skyum.Mors.II.268.
| klippe·gård | klippe·mand |
| Sidens top | |