klip
klip·mærke| klip | klip·mærke |
subst. _ 1.sms.led: klep´/kle§p´/Áklep´ (som »Çklippe).
[vist ret sent indlån < rigsmål, jf. Ìklippe]
1) = tørret, saltet fisk, især torsk; tidl. anvendt som festmad, senere mere som hverdagsret; ill. (af klipfisk ophængt til tørring): AEsp.Læsø.II.156 [spredt afhjemlet; syn. berg·fisk] Langer, Graasejer, Kuller, Havkatte (m.fl.) tilvirkes som Klipfisk. Skagen (TF.1873.17). Brylluppet varede tre dage ¨ alle gæsterne mødte andendagen til middag igen, men denne dag til sødsuppe og klipfisk (mod kødsuppe, steg mv. første dag). Himmerl.316. Byens Børn var til Julegilde ¨ og nød den traditionelle Sødsuppe og dejlige Klipfisk. Fjends (AarbViborg.1943.65). Ved Begravelser var Maden gerne Vælling og Klipfisk. SDjurs (ØH.1956.96). I mit Hjem spiser vi Jule´ og Nytaarsmorgen Klipfisk med Sennepssovs og Sigtebrød, dertil drikker vi varmt Øl. En Skik ¨ gennem flere Slægtled. Him. ¡klepªfesk ¨ kunde man købe hos Købmanden; (den) ¨ skulle opblødes i Vand ¨ spistes kogt med smeltet Smør til. $NSamsø. E ¡Klep¡fesk æ få ¡sold·t, di sku haj væt ¡me·r ¡úè¡vandèt = Klipfisken(e) er for salt(e), den/de skulde have været mere udvandet. HostrupD.II.4.120. i mi bå·ndom fæk vi tit kle§pfesk te wo oñèn = i min barndom fik vi tit klipfisk til (vor) middagsmad (jf. unden x). $Vroue.
2) = løst kravebryst [< betydning 1 (pga. faconen); spor. i Vends og Vestjy] Min Mor satte sig bestemt imod, at vi Brødre gik med hvid Krave (den saakaldte Klipfisk), fordi vort hjemmelavede Vadmelstøj efter hendes Mening ikke var fint nok til en saadan Luksus. Vends.
| klip | klip·mærke |
| Sidens top | |