klinke·fald
klinke·hammer| klinke·fald | klinke·hammer |
subst. _ med sideformen klinke·hag.
[< Ìklinke, Çhage 3 hhv. Çhag 1; spor. i ØHanH, på Mors, i Fjends og Fjolde]
(i gammeldags dørlukke) = tap el. lign. på dørkarm, som kan fastholde »klinkefald, når døren lukkes. kleµ·kfa¬¶ (= klinkefald) ¨ falder ned i en kleµkhå¿© (= klinkhag). $Lødderup.
| klinke·fald | klinke·hammer |
| Sidens top | |