klinke·bånd
klinke·hage| klinke·bånd | klinke·hage |
subst. _ med sideformen klink·fald. _ el. (med sidsteledstryk) klinke¡fald. _ kleµk¡fa¬¶ $Læsø.
1) = gammeldags lukkemekanisme på dør, jf. Ìklinke 1 [spredt i Østjy´N og ´M] Stalddøen ¨ var dielt i tow ¨ en Over´ a en Nejerdør der var lokke mæ i Krog. Dæj ovest mæ e Klenkfald = stalddøren var delt i to, en over´ og en nederdør, der var lukket med en krog; den øverste med et klinkefald. Vends.
2) = del af ovn. lukkemekanisme (nemlig lille stang på dørs inderside, som kan vippes op af lille tværstang gennem døren, og som falder ned i en »klinkehage på dørkarmen, når døren lukkes), jf. Ìklinke 2 [spor. i Østjy´N og ´M, på Mors og i Fjends; syn.: Ìfald 2] Klinkfald = den Del af Dørlaasen, der af Klinken (dvs. den lille tværstang, jf. Ìklinke 2) løftes af Dørkrogen, naar Døren lukkes op. MØJy. Lukkelserne på dørene (i et gammelt hus) var af træ, både klinkfald og hvirvler (jf. Ìhvirvel 6.1), undtagen inde i stuerne; (der) havde de jernklinkfald. AEsp.Læsø.II.156.
| klinke·bånd | klinke·hage |
| Sidens top | |