Ìklinger
klinger·benet| Ìklinger | klinger·benet |
Se også Ìklinger (subst.)
adj. _ (´er K 6.2:) kleµ¶èr
[< Ìklingre 1]
1) = som giver en klar/sprød/metallisk lyd (når noget rammer, el. lign.).
1.1) om genstand (gryde, skål glas etc.) [spor. i Nord- og Midtjy samt SØJy] gryjdæn æ så klengær ij æ (= gryden er så klinger i det). Han. è ¡sko·l ¡æ så ¡kleñ¶èr = skålen klinger, hvis man rører den. $Torsted. et Glas af tyndt Glas er "kl浶èr". HostrupD.II.2.104.
1.2) om stemme [spor. afhjemlet] hun hå¿r èn kleµ¶èr röst = hun har en klar røst. $Vroue. (adv.) synge klingert, det er reent og klart. Vends (Melsen.1811).
1.3) om frossen jord, isdække. jån¶ æ kleµ¶èr, næ¿è èn æ fråw·st = (jorden er) klangfuld ¨ giver genlyd (når den er frossen). *$Voldby. Et tyndt Isdække synger, når man går på det eller kaster en Sten ud på der: "de æ ¡kleµ¶èr". *HostrupD.II.2.104.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = som giver genlyd, ekko.
2.1) om klart frostvejr [spredt i Hards, spor. i Østjy´M] æ loft ær så kleµ¶èr i då¿ = luften er så klinger i dag, der er lydt. $Vroue. kleñ¶èr fröst, væj·lè, loft (= frost, vejrlig, luft). Skautrup.H.II.37.
2.2) om logulv [spredt i Nordjy, spor. i Midtjy og SØJy] Det gjaldt om at faa en klinger Lo at slaa paa (ved tærskning), ikke en »død Lo (det hørtes navnlig i frostvejr). Vends. færdigæltet kørtes det (dvs. leret, der skulle bruges til lerstampet gulv) ind i Laden¨ hvor det med en Skovl blev klasket sammen paa Logulvet ¨ I Bunden var i Forvejen lagt et tyndt Lag fint Sand; dette mentes at gøre Loen mere "klinger". Him. I 1890erne blev der ¨ sat en jerngryde ned med bunden op ¨ fordi logulvet wa så dø¶ (= var, lød så dødt) ¨ nu blöw de mier kling¶er (= nu blev det mere klingert). Hards (SprKult.XVIII.96). Man lægger et Hestekranium under en Lo, for at den skal blive kleµ¶èr ¨ naar der tærskes. Vends. Gulvet bestod af stampet ler med en omvendt gryde, eller et par hestekranier under. Disse hulrum skulle gøre logulvet "klinger". HundredeAar.66.
3) (overført) klinger (og vel tilpas) = frisk, munter; lystig, overstadig [spredt i Hards, spor. i SVJy´N] (når én) atter var elskværdig, saa kunne man sige: no æ han hi¶el kling¶er ijæn (= nu er han hel klinger igen). HPHansen.GD.III.152. Du æ så klinger å wal tepas, / Ja kort å kol’ er: Du æ kaløjt = du er overstadig, ja for at sige det kort (jf. kalde x): du er »kaløjter. Noe´Nygård.T.102. Man sover godt efter det (dvs. hyggeligt aftensamvær med unge mennesker) og går så klinger og vel tilpas til sit Arbejde Dagen efter. Eskesen.PR.63. (talemåde:) Hun vår så klinger og waltepas "som syv tallerkener i en pues" (= i en pose). *SVJy.
| Ìklinger | klinger·benet |
| Sidens top | |