klin	kline·gilde

kline

verb. _ med sideformen klene. _ kli·n/klij·n/Ákli·n (K 2.0, K 1.9) alm.; klièn Samsø; kle·n Ommers (inkl. de sydøstligste sogne af Him)Ì, MØJy (±S)Ç, RougsøH (Djurs). _ præs.: ´er (K 6.2) alm. i Nørrejy; (med stødtilkomst:) kle¿nè $Houlbjerg, $TodbjergÈ; kli¿nè VoerH (MØJy); kli¿n/kli·n Sønderjy, ældre form i SVJy (inkl. de sydvestligste sogne af Hards) samt i MØJy og på Djurs¢. _ præt. og ptc.: ´t Nordjy£, Hards (±SV)À, Fjends, OmmersÎ, yngre form i HadsH og på Samsø{; (præt.) kle·ñt $Fjolde; kli·ñ/Ákli·ñ hhv. kli¿ñ/kli·ñ (K 1.9, K 1.1) Sydjy (±NØ), Sønderjy (± Fjolde); kliñ(·)/kleñ(·) hhv. kliñ¶/kleñ¶ (K 2.10, K 1.3) ældre form i MØJy, Bjerre og på Djurs}.

\ Ìhertil *klæne CAnd.D.61; Çvsa. yngre kli·n; Èd.s. i et nabosogn, jf. MKrist.Uds.38; ¢dog kli¶èn $NSamsø, *kleen én kilde i MØJy´N; £dog klij·ñt $Torsted, Fjends´N; Àogså ptc. kli¿nt (1 kilde); Îdog præt. ®klen SprKult.I.187, ptc. klen¶ NPBjerreg.Ommers.12; {spec. ptc. kli¿nt $Gosmer, $SSamsø; }vsa. yngre ´et (K 6.1) (dog ´t HadsH og Samsø).

[mht. sideformen jf. (iflg. ODS.) ældre dansk klene, svensk klena]

 Næste betydning

1) = oversmøre, bestryge (med klæbrig masse).

1.1) = tætne »vændret væg (mellem stolperne i gammeldags bindingsværk) med lervælling [alm. i Nørrejy, spredt i Sønderjy] Før det blev almindeligt at benytte Murværk af brændte Sten, opførtes baade Ydermuren og Skillevæggene udelukkende af Ler, der klinedes op paa begge Sider af en Slags Fletværk, dannet af Hasselgrene og andre unge Skud. AarbRanders.1944.104. klin’ = med Hænderne at sætte æltet Ler paa Vægge, enten til Opsætning af nye Lervægge eller til Reparation af gamle. Det var Kvindearbejde, og var alm. overalt hvert Foraar. Lars.Ordb.118. Til Pinse skulde vi have disse Huse ¨ af Bindingsværk med lerklinede Vægge ¨ kli·nt, liviè o kal§kè (= klinet, »livviet og kalket). Hards (HPHansen.Opt.). A ska te å klin Weg’en ¨ der æ Hwoller unne Wenneren = Jeg skal til at kline Væggen ¨ der er Huller under Vinduerne. Djurs. ¡kle·n ¡vønèrn = tætte vinduerne. $Todbjerg. \ (også) = tætne mur af grove lerblokke el. sten (på samme måde) [spor. afhjemlet] Disse (mure af »klægsten) skulde baade udvendig og for det meste ogsaa indvendig klines med Klæg iblandet lidt Kogødning, og naar dette var blevet tørt, skulde de kalkes. PPedersen.KF.38f. Lervægge bruges nu ikke (længere), men tilstoppe andre Rævner med Ler kaldes (at) "kline". $Vejrum. man kli·ñ tit med Ler på Hvælvingen ¨ i Bagerovnen. $Vodder. \ (hertil flg. subst.:) kline = klining (på væg). æ klij·n æ rænt å¿ = kliningen er regnet af. *MVJy (F.). _ kline·ler = lertype velegnet til klining [spor. i Vends, Him og Bjerre] _ kline·væg = lerklinet væg [spor. afhjemlet]

1.2) = tætne (ovndør) med lervælling (efter at brødene er sat ind, for at undgå varmespild) [spredt i Thy og Fjends, spor. i øvrige Midtjy] I gammel daww sta¶ped di uwwnsmond mæ sòj¶, mæn såmm haÛ òså æn trÉda¶r, di kliint te, å no hår di fljÉst nåk æn støbt da¶r for uw¶n = i gamle dage stoppede man ovnmundingen med tørv (jf. sadde x), men nogle havde også en trædør, de klinede til, og nu har de fleste nok en støbt dør for ovnen. AarbThisted.1968.63. \ (også, ved tætning af »brændevinstøj:) VHanH (AarbThisted.1968.66).

1.3) = tætne (»spunsen i tønde) med lervælling el. gær (for at hindre iltning, når øllet skal gemmes) [spredt i Nørrejy, desuden én kilde fra Als] i masi mån·t sku¬ de "gamèl Òl" brø©ès å komès åpå tøçjèn; dæ blÒw kliçj·nt we spuçjst å tapi, å så blÒw tøçjèn tit grawè ni¶èr = i marts måned skulle »gammeløllet brygges og kommes på tønden; der blev klinet ved spunsen og tappen (dvs. hanen), og så blev tønden tit gravet ned (med henblik på høstfesten). Vends (F.II.562). \ (også:) tilsvarende ved »brændevinstøj [spor. afhjemlet] Ved Forbindelsen mellem Kedel og Laag og mellem »Hat og Laag, samt ved Rørene, maatte der tættes ("klines") ved Hjælp af en Dejg ¨ af Rugmel og Vand. AarbVejle.1918.87.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = tildænge med klæbrig masse.

2.1) om sne [spor. i Nord- og Midtjy] vi kliñt hu¡añèr ¡te mæ ¡snøªb嬷 = (vi) overdængede (hinanden med snebolde). $Vroue. wò ¡wiñièr æ kliñt ¡te mæ ¡sne¿ (= vore vinduer er klinet til med sne), dvs. vinden har kastet sne på vinduerne, så det klæber fast og dækker dem. $Torsted. \ kline sig = klæbe sig fast (til noget). Et tyndt Law sne ¨ klin’ sæ te æ Fodtøw o wa snaar eth te o blyw ledde igjen = et tyndt lag sne klæbede sig til fodtøjet og var næsten ikke til at blive af med igen (jf. ledig x). *KrJens.JF.68.

2.2) om møg, skidt etc. [spor. i Nord- og Midtjy] (om) Møg paa Marken¨: do kliner hinjr gor (= du kliner den godt, jf. Çhun 3.1). Lars.Ordb.118. æ röj§tèr hans båwsèr ær kliñt ¡te mæ må© = røgterens bukser er klinet til med møg. $Vroue. (overført, om beruset:) a ska ¡låw ¡få, te hañ æ ªkleñ¶ gåt ¡te = jeg skal love for, at han er klinet (lakket) godt til. $Hundslund. \ (hertil også:) do klijner skön¶t itj´e, bette do = du "griser" slemt med det (lille du). AEsp.VO.

2.3) om tykt lag smør [spor. afhjemlet] han kliñt èn ¡òr¶li© law ¡smÒr ¡po¶ è ¡brø¿ = han tværede et ordentlig lag smør på brødet. $Torsted. hun ¡vå så ¡u¡fi·rè, dæñ kle·ñt så myÏ ¡oa = hun var så ubeskeden (jf. u·firet), hun (jf. Ìden 2.4) smurte så meget (smør) på. $Fjolde. (ved frokost under »høslæt:) Enhver skærer sit brød, breder smør på, et "klin lau" (= klinet lag), skærer kød, pølse el. ost ¨ efter behag og lægger på. SønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = klæbe, klistre (noget på, ind til noget andet) [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] Saa klint A hinner aasse en døgti Knevvelsbaart øwer hinne Mund = så klæbede jeg hende også en ordentlig (jf. dygtig 3) knebelsbart over hendes mund (for at camouflere hende som dragon). Blich.EB.40. vi kli·n æ bræw te = klæbede brevet til. $Aventoft. Vi èl ¡sjæl klin e Ta¡pe·t ¡å¶ = Vi vil selv kline Tapetet på. HostrupD.II.2.99. æ swalèr hå kli·ñt dje re· åp oñèr æ ¡ta©ªskje§k = svalerne har klinet deres rede op under tagskægget. $Vroue. (talemåde:) Det er int’ godt at kline, hvern ’et int’ vil klæve = det er ikke godt (dvs. er håbløst) at kline, når det ikke vil klæbe (jf. ven x). SønJy (Kok.Ordspr.90). (talemåde:) han æ sæ fje§tè, te èn ka kli·n ham åp te èn ve§k = han er så "fedtet " (= nærig), at man kan kline ham op til en væg. $Lejrskov. _ (overført:) De forreste Køer stod allerede klinet opad Vandtruget og styrtede Vand ned gennem Svælget. Aakj.VB.54. ªklij·n ¡nò· ¡samèl = brygge en løgn sammen. *AEsp.Læsø. \ kline nogen ¡sammen = få vedkommende gift [spor. i Nørrejy; nedsættende] æ præjst fik dæm da kliñt sam¶èl, fa·r di fæk dæn føst = præsten fik dem da klinet sammen, førend de fik det første (barn). $Vroue. \ (hertil vel også:) wi gor å kli·nèr mæ¶ èÛ, de for eµèn æñ·, de bliwèr ¡eµènªteµ ¡te = vi går og "kliner" med det; det får ingen ende; det bliver ingenting til. *$Ræhr.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = klæbe (betalte mærker) ind i »klinekort (og derved sikre sig aldersrente). kli·n ¡kårt = kline Kort, dvs. indklæbe Mærker i Bog. Udtrykket er brugt om nogle Mærker eller »Kort, som man indklæbede i en Bog, da der i den tyske Tid blev indført Alderdomsforsørgelse. *$Als. I tyskertiden ¨ var der ¨ et lille hæfte, hvori der klintes mærker, der kostede noget; (de) blev udbetalt som aldersrente. *Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = give klø, prygl [overført < betydning 2 el. 3; Nord- og Midtjy, Sydjy´N, spredt i Sydjy´S og SønJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

a kli·ñt ham sÒ¿n, te han ku snå¿r e§t re·s sæ = jeg gav ham sådan en gang klø, at han næsten ikke kunne rejse sig. $Vroue. å dæñ¶ kjÉp kuñ òså bro©ès te¶ å klij·n plòw·kuskèn mæ = og den kæp kunde også bruges til at klaske »plovkusken med (når den pløjende ville sikre, at medhjælperen, der styrede forspandet, var opmærksom). Kvolsgaard.L.25. Jow det var ve Bow ¨ Vi klihnt dem aa kløww dem som a klywwer Pindd = jo, det var ved Bov (vi mødte fjenden i 1848); vi tævede dem og kløvede dem, som jeg kløver pinde(brænde). Noe´Nygård.P.76.

 Forrige betydning

6) i faste forb. med adv. _ kline ¡op = bygge sjusket, i hast [overført < betydning 1; spor. i Nord- og Midtjy] di klijnt æ huks òp, jæn¶, to¶w, tre¶j = de klinede et hus op, 1´2´3. AEsp.VO. di kli·ñt èn hysèl åp u·r ve æ muès = (de) murede (nødtørftigt) et lille, fattigt hus (op ude ved mosen; jf. hyssel). $Vroue. _ kline ¡på. a) = skynde sig; arbejde energisk [overført < betydning 2; Hards´N og ´M (med tilgrænsende sogne i Sall), spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy; se kort; syn.: Èkile 3]

Tæt afhjemlet

"Nu skal I kline på", (siges) hvis man "nøder" ved bordet eller opfordrer nogen til at arbejde hurtigt. Hards. ¡No ska vi ¡te å klin ¡å¶, te vi ka blyw færè = nu skal vi skynde os, at vi kan blive færdige. HostrupD.II.2.99. (også, upersonligt:) de klin ¡å¶ = (det) sner stærkt. HostrupD.II.2.99. _ b) = lægge (noget) til, byde over (på auktion el. i handel); overdrive [overført < betydning 2; spor. i SønJy, desuden den citerede kilde fra Thy] Æ ska low·, han klint po (= jeg skal love for, han klinede på), i en Handel, for at holde en anden ude. Thy. Han er god til at kline paa = at overdrive. SønJy.

klin	kline·gilde
Sidens top