klimre
kline| klimre | kline |
subst. _ kli¿n/klij¶n/kli·n (K 2.0, K 1.1) alm.; klín (K 2.1) NVJy. _ genus: stof´plur. alm.; stof´neutr. $Agger, $Vroue.
[< kline 5; spredt i Nordjy samt Østjy´N og ´M, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); syn.: klø x, prygl x, tæsk x]
= klø, prygl. han fæk så møj klín, te han ska nåk håw·s èt let = han fik så mange klø, at han nok skal huske det lidt. $Vroue. do trænger nok te aa faa non Klin? = du trænger nok til at få nogle klø. Lars.Ordb.118.
| klimre | kline |
| Sidens top | |