Çklimpetklimre

klimpre

verb. _ med sideformen klimre. _ (´re K 6.2:) klempè/klem§pèr (K 1.5, K 1.6) alm.; også *klimre spor. i Midtjy´Ø. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[< rigsmål (med sideformen som forenkling, jf. norsk klimra); spredt afhjemlet]

= rigsm. (på klaver el. strengeinstrument).

Çklimpetklimre
Sidens top