Ìklimpet

klimpre

Se også Ìklimpet (adj.)

Çklimpet

adj. _ med sideformen klimperet. _ (´et K 6.1; tonalforhold K 1.9:) klempèt/Áklempè alm.; klem§pèrèt $Vodder.

[< Ìklimp 2 (efter planke); Rømø, spredt i ØSønJy´SV; syn.: kjasset, klasset 1, klisset, klæget x]

= klægt (om brød; fordi det er dårligt bagt, jf. Ìhvædesten 2, el. fordi det har stået fugtigt). \ (også) = meget finkornet (om sand) [< Ìklimp 2 (før planke)] de kalder ¨ stridt sand klimpet ¨ ¡klem§pèrè ¨ naar det er saa fint, at de ikke vil have det (blandet) i Kalken. *$Vodder.

Ìklimpet	klimpre
Sidens top