Ìklimpe

Ìklimpet

Se også Ìklimpe (verb.)

Çklimpe

verb. _ udtales og bøjes som »Ìklimpe.

[vel lydefterlignende]

 Næste betydning

1) = rigsm. (om skødesløs el. dårlig brug af violin, klaver) [spredt afhjemlet; syn.: klimpre, klimre] Haj sa’ å kle·mpe po Fjå’l = han sad og klimpede på violinen. Vends.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = frembringe lyd ved at slå på en metalgenstand [spor. afhjemlet] klimp aa e Le = slå på leen (som signal for arbejdets afslutning). ØSønJy. Fø brugt di o klemp aa en Messingke·l næ· e Bi di sværmt’; saa troej di te e Bi fløj it’ væk = før (i tiden) brugte man at klimpe på en messingkedel, når bierne sværmede; så troede man, at bierne ikke fløj væk (så man kunne nå at indfange dem). Sundeved. (fra eventyr:) "Ja, så vil jeg klimpe" (ved at slå enderne af redskabets to "grene" sammen), siger Ildklemmen. Hards (Krist.DK.98). \ (spec.) = slå på kirkeklokke; vist især om bedeslag [spredt i Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; syn.. klemte] Når så Præsten kom og Gudstjenesten skulde begynde, sloges der med Kirkeklokken nogle enkelte slag: de klem·pèt (= det klimpede). HostrupD.II.2.104.

 Forrige betydning

3) = frembringe svag lyd ved at ramme en trægenstand. Om den svagere lyd af en dør, der (forsigtigt) lukkes op og i: klem§p = klimpe. *Skautrup.H.II.43. Tredje Aften efter Begravelsen ¨ kunde man høre ham gaa (som genfærd) og klimpe med Panelet (bag hvilket han havde skjult sine værdigenstande). *Grüner´Nielsen.LGD.199.

Ìklimpe	Ìklimpet
Sidens top