klimeÌklimp

klime·klemme

subst. _ el. (i flere ord) klime´klemme, klime (og) klemme. _ ¡klij·mªklæ·m Sall; kli·m´klæ·m Lemvig; *klim´klem VibySg (MØJy).

[af uvis opr.; kun anførte steder i Midtjy´N]

= fangeleg af væg´til´væg´typen, hvor fangerne danner kæde; jf. JMøll.Hund.52+17. Ta’ Kli·m´Klæ·m = lege klime´klemme (jf. tage x). Lemvig (Krist.BRL.518). F.eks. legede vi tit "Klim, klem". To blev valgt til med hinanden i hånden at fange de andre. Når de rørte ved en og sagde "Klim, klem", var man fanget ¨ Efterhånden var det en lang kæde, og alle hjalp til med at klemme de endnu ikke fangne inde, men det var kun de to yderste ¨ oprindelige "fangere", der kunne ¨ sige "Klim og klem". AarbSkive.1997.50f. \ (hertil vel også, fejllæst:) ta kliw´klæm·. *Sall (F.II.184).

klimeÌklimp
Sidens top