klese¡ri
kleve| klese¡ri | kleve |
adj. _ kle·sè/Ákle·sè (K 1.9).
[< Èklese; jf. ODS. klisset; spredt i SønJy´Ø, spor. i SønJy´V; syn.: klasset, klisset]
= klæg, fedtet, sej; især om dårligt bagt brød. min ka·g e fållen i væ·esten, å så blev en grau kle·se = min kage er faldet i hvædesten (dvs. blev ikke gennembagt, jf. Ìhvæde·sten 2), og så blev den »grove (dvs. gevaldigt) klæg. Haderslev. e Jord æ kle·se = Jorden er klæg, leret, daarlig at faa behandlet. Sundeved. \ (også) = klæbrig, klistret. de æ så Ákle·sè hæ·è å æ ¡bo·è = der er så klæbrigt her på bordet. *$Løjt. _ (overført:) han er kleese, han klistrer sig til os; om en person, vi ikke kan blive fri for. *Sundeved.
| klese¡ri | kleve |
| Sidens top | |