klemte
kle·mødding| klemte | kle·mødding |
subst.
[< Çklemme 1, vesten x]
= hård vestenvind, storm fra vest. en dåe det var en rijti klemvejsten, å æ haw va rijti gald, so tov ed så møj af æ kleet at æ kaeb fall nie = en dag det var en rigtig hård vestenvind, og havet var rigtig vredt (dvs. stærkt oprørt, jf. Çgal 6), så tog det så meget af klitten, at »kaben (dvs. sømærket i klitten) faldt ned. *Thy (TMortens.Kletmøller.17).
| klemte | kle·mødding |
| Sidens top | |