klem¡hæring
klem¡hærpe| klem¡hæring | klem¡hærpe |
subst. _ med sideformen klemme·hærke. _ 1.led: ®klæm´ alm.; ®klam´ $Voldby; også ¡klæm·´/¡klæm´ (K 1.3) MØJy´S, SØJy, desuden $Vejrum. _ 2.led (med hoved´ el. bitryk): ´hærk/´hæ÷rk/´hær·k/´hær§k (K 1.5, K 1.6) alm.; *´herki Ommers (Vistoft.ca.1825); ´hæ·rki MØJy´N; *´hærki RougsøH; ´hæk $Tved, $Todbjerg, spor. i øvrige Djurs og MØJy samt i SVJy´N.
[< Çhærke]
1) = forlegenhed, knibe [Nørrejy (dog kun spredt i ´S), spredt i Sønderjy´N, spor. i SønJy´S (nord for rigsgrænsen, ± Als); se kort; syn.: klem¡hæring, klem¡hæsse, Ìklemme 1.2, klem¡perse]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
han æ komèn ¡í èn ¡slæm¶ klæm¡hær·k, fu ¡de han hå ¡sòl¶ èn ¡kow¶, dær ¡itj wa be¡ta¬¶ = han er kommet i en slem forlegenhed, for (det) han har solgt en ko, der ikke var betalt. $Torsted. Det var ret en Klemhærk aa’ kom i, / den Gang Niels maat’ te’¨ aa’ fri! = det var en rigtig en knibe at komme i, dengang Niels måtte i gang med at fri (til pigen). SØJy.
2) = (for) trangt sted, snæver passage; klemme [spor. i Vends, NØJy, MØJy og Fjends; syn.: klem¡hæsse 2] Klemhærk’ ¨ mellem 2 Huse eller mellem 2 Andenmands (= andre mænds) Jorder, hvor man skal have »Fart (dvs. skal færdes) f. Eks. med Kreaturer, hvor altsaa Pladsen eller Aabningen er for snæver. Lars.Ordb.117. a kom i ¡klæm ime¬ ¡u¿nèn å v橶èn, ¡de wa èn ¡værè ¡klæmªhærk = jeg kom i klemme mellem vognen og væggen, dét var en værre klemhærke. $Gosmer.
| klem¡hæring | klem¡hærpe |
| Sidens top | |