klatte¡ri

klattet

klatte·røv

subst.

 Næste betydning

1) = person, der er slem til at tabe ting [< Ìklatte 3.1; spor. i NVJy og Midtjy] \ også kaldt: klatte·ende [spor. i Vestjy´N] _ klatte·hoved. *MØJy.

 Forrige betydning

2) = person, der ødsler med tingene [< Ìklatte 2.2; spredt på Mors] \ også kaldt: klatte·buks [spor. i NVJy og MØJy] _ klatte·ende. *MØJy. _ klatte·hoved [spor. i Thy og MØJy]

klatte¡ri	klattet
Sidens top