klatte·mikkel
klatte¡ri| klatte·mikkel | klatte¡ri |
subst. _ 1.sms.led: klatèn´/kla§tèn´ (K 1.4). _ 2.sms.led: (´er K 6.2:) ´smø·rèr
[1.sms.led vist i analogi med ældre skældsord som lurendrejer, flottenhejmer, jf. AaHans.MD.II.299; spor. i Syd- og Sønderjy]
= fusker i maler´ el. murerfaget. æn ¡Klatèn¡smø·rèr = en (dårlig) Maler, der ikke stryger jevnt, men sætter Klatter _ også en dreng, der klatter i Bogen (med Blæk). Sagt i Spøg: ¡Så ¡dæ·è ¡ha¶è vi e ¡Klatèn¡smø·rèr! Ska vi ¡no ha ¨ ¡dæ å ¡böw·l ¡mæ e¡gjæn = Så, der har vi Maleren! Skal vi nu have ¨ dig til Ulejlighed igen. HostrupD.II.4.53.
| klatte·mikkel | klatte¡ri |
| Sidens top | |