klatte·finger

klatte·mikkel

klatte·lår

subst. _ afvigende 1.sms.led: klat´ Vends.

[< Ìklatte 3.1, ´lår x, jf. Ord&Sag.1996.38ff.; syn.: klatte·finger]

= person, der er slem til at tabe ting. *AEsp.VO.II.155. *AEsp.Læsø.II.156.

klatte·finger	klatte·mikkel
Sidens top