kla¡sive
klaske| kla¡sive | klaske |
subst. _ med sideformen klaske. _ klask alm.; (i betydning 3) Ákla·sk $Bov. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
1) = slag; klø [spredt afhjemlet] æ klask i mòò¶sen ka haj wal entj ta skòòe å = et klask i røven (jf. mås x) kan han vel ikke tage skade af. AEsp.VO. hañ fæk klask = han fik klø. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lyden, der fremkommer af et slag [spor. afhjemlet] De ga¶ æ ò¶ræntlæ Klask, da haj slow Hæ¶jæn sammel = det gav et ordentligt klask, da han slog hænderne sammen. Vends.
3) = det yderste af en pisk [spor. i ØSønJy´S] Kladsk ¨ den yderste, isnoede Ende på en Pidskesmække _ Æ hær køjt den Kladsk i e Staj (= jeg har købt den klask i byen). Sundeved. så boñ vi· èn ¡klask i æ Áæ·ñ = så bandt vi et Smæld i Enden (af Piskebåndet); dæm kuñ vi ¡fli· ¡sjæl å vi kuñ kø·f èm Áfærè = dem kunde vi lave selv (jf. Çfly 3), og vi kunde købe dem færdige. ØSønJy. på skaftet (dvs. piskeskaftet) var fæstnet et læderbånd med en klask flettet af hamp, og drengene kunne slå klask med pisken, så det kunne høres langt borte. JMeyer.Frøslev.8. èn Ákla·sk var det yderste af Piskebåndet, Smældet. Klasken var flæ·t (dvs. snoet), og med små Mellemrum var der slået èn ¡haϪknu·è, en Halvknude, i alt 5´6 Stykker. $Bov.
| kla¡sive | klaske |
| Sidens top | |