klar·øje
klase| klar·øje | klase |
Se også klavse (subst.)
subst. _ klas alm.; kla¿s $Agerskov.
[jf. norsk klass (= søle, rod, mislykket arbejde)]
1) = bagværk, der falder sammen og bliver klægt [Hards, spor. i tilgrænsende egne] wå brø¿ æ fa¬èn sam¶èl o blöwn te klas = vort brød er faldet sammen og blevet til klas. $Agger. Desværre havde Kogekonen Uheld med sin fine Kage, den gik nemlig i jænne (= ene) Klas for hende. AarbHards.1938.134. Ofte var Rugen for ny og dårlig at bage af, så "æ Sejtekå© (= sigtebrød) gik i jænne Klas". HPHansen.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = noget som er mislykket, ikke kan bruges [spredt i Hards, spor. på Mors og i SVJy´N] Klas ¨ det, som ikke duer til noget; unyttige, ubrugelige Ting. "Det er ikke andet end Klas." Mors (Molb.275). "Det gik i klas for mig" _ om kartofler, der kogte ud, melboller, der opløstes. Hards. Naar noget ikke bliver som det skal, gaar det i klas. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = pløre, ælte [spredt i Hards´V, spor. i Fjends, Sall og Thy] de ær i ¡jÉn¶ ¡klas hær¡u·Û = det er klæbrigt, blødt, mudret herude på grund af regn. $Torsted. Lad vær å slæv al det klas herind = lad være med at slæbe alt det plævver herind. Hards.
4) gå i klas = abortere [spor. i Hards]
| klar·øje | klase |
| Sidens top | |