klavre·værk
klavse·bånd| klavre·værk | klavse·bånd |
subst. _ med sideformerne klævse, kløvse. _ klaw·s/kla·ws/klaws/kla·s (K 2.6) alm.; klæw(·)s (jf. K 1.7) Him´Ø (østligst vsa. klöws); klöw·s Ommers´Ø (spor. vsa. klæw·s); klæws MØJy´N; klew·s $Tved; *kløvse Djurs (NBWelling.ca.1840); klöws, *klæws LBælt´N. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.Ì; mask. Vends (én kilde, i betydning 1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Tved.
\ Ìdog fk. (i betydning 1) Han, Him´V, $Vorning, (i betydning 2) $Storvorde, sideform i VoerH (MØJy) og i Bjerre; muligvis påvirket af klase.
1) = garnbundt, dannet ved at den spundne tråd fra en fyldt »ten vindes over på en »haspe (jf. Ord&Sag.2003.10), forud for garnets videre behandling [1656: Claus Traae (= klavse garn) (AarbSkive.1915.144); jf. svensk dialekt klavse (= deletråd i spundet garnbundt, jf. betydning 1 ndf.), jf. ØMO.; NVJy, Han, NØJy, MVJy, MØJy´NV, SVJy (med tilgrænsende sogne i SØJy´NV), spor. på Djurs (± Samsø) samt i øvrige MVJy og SVJy (±S); se kort; syn.: lod x]
 |  Tæt afhjemlet |
Om gå¶nt sku venès o¶ te nå©lèr hæjèr haspès o¶ te klöwsèr kam an¶ è¡po, hwa¶ Ûè si·n sku bru·wès te = om garnet skulle vindes af (tenen) til »nøgler eller haspes af til klavser, kom an på, hvad det siden skulle bruges til. NPBjerreg.ÅOmmers.41. Når man havde haspet ca. 1/3 af garnet fra tenen, bandt man et »fedbånd om; man fik altså 3 »fed af en tenfuld garn. Havde man haspet en hel tenfuld garn, bandt man endnu et bånd om, så var det en klaw·s. Holmsland. Naar ¨ alt Garnet sad på "Hærretræet" (jf. hærve·træ 1), kaldtes dette en Klaus. Den sidste Ende af Garnet blev i en Længde af ca. Ô Alen lagt sammen til tre Traade og kaldtes "æ Klauesboend" (jf. klavse·bånd) ¨ Dette Baand blev slaaet omkring alle Traadene og Korset i Midten ¨ æ Festelstej (jf. fistel·sted) ¨ saaledes at der paa en Maade blev to Bundter. RibeAmt.1942.431. naar det hele var ¨ »strentet i Klavser, skulde Garnet koges og vaskes og tørres i Solen paa Stakittet. Lidegaard.GF.75. Ved Farvning af Strømpegarn til finere Brug blev Garnet delt i ganske tynde Vindinger (Klauser), hvorom der for hver ca. 8 Tommer fast og tæt blev bundet ¨ noget Hørtraad, saa det dækkede et Stykke paa ca. 1 Tommes Længde. Det skulle bindes saa fast, at Farvestoffet ¨ ikke kunde trænge ind under Bindingen. RibeAmt.1942.437. Garnet, der skulde bruges som Væge, haspedes af "Klawsen" i saa stor Længde, at denne blev den dobbelte af Lysets Længde, hvorpaa det klippedes over. AarbVejle.1936.220. Før Vævningen (eller Strikningen) skulde det farvede Garn vindes i Nøgler ved Hjælp af »Garnvinden ¨ Klausens Baand blev løst op, og man fik fat i Garnenden; saa begyndte man at vinde (nøglet) ¨ først ¨ om en Vindepind af Træ ¨ senere ¨ frit i Haanden. Raunkj.VH.90. \ (hertil også:) klavse·garn = d.s. Klavsgarn = et Stykke haspet Garn. *Thy (OBork.1814). *Ommers (Vistoft.ca.1825).
2) = klase (af frugter, primært hasselnødder, men spor. også ribs, solbær, hyldebær etc.) [muligvis ved sammenblanding af betydning 1 og det fra rigsmålet indlånte klase; NØJy, MØJy (±NV, ±SV), SØJy´NV, spredt i Han, NVJy og MVJy (med tilgrænsende egne i ´SV), spor. i Vends´V og ´S, på Djurs og i SVJy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
et Klaws = Knippe af Bær, Nødder el. Samling af noget, der sidder samlet i et Bundt. VoerH (MØJy). Sikke store Kløvser Nødder dÉr sidder. JSkytte.P.7. \ (også) = mindre dynge [spredt i Bjerre, spor. i MØJy´S] et klaws twon· = en lille dynge torn (dvs. tjørn) ¨ så meget som er passende at tage med en tve·© (= fork, jf. tvege x) ¨ ind i ovnen ved bagning. Bjerre. \ (hertil muligvis, som verb.:) kla·ws = danne i småhobe el. dynger, f.eks. ærter: vi ska u¿Û å ha dæm (ærterne) kla·wsèt. *Bjerre.
| klavre·værk | klavse·bånd |
| Sidens top | |