klap·hose

klap·kage

klap·jagt

subst. _ 1.sms.led udtales som Ȃklappe.

[< rigsmål (jf. Çklappe 2.3); spredt afhjemlet]

= rigsm. ¡dæñ¶ dæ ¡skø¿è æn ¡bok ve èn ¡kla§pªjawt, dæñ¶ fæk æ ¡ta§ker = den der skød en Buk (Raadyr) ved en Klapjagt, han fik Takkerne (= geviret). $Vodder.

klap·hose	klap·kage
Sidens top