£klap
klap·bukser| £klap | klap·bukser |
Se også klap´¡op (subst.)
subst..
[< Çklappe 4.3; Als´S, spor. i ØSønJy´S; syn.: kla¡fonnes, klap´¡af, klap´¡op]
= (legen) skjul (med fast "mål"); også udråb, når man "kroner" sig i denne leg; jf. Ord&Sag.2010.14. Klappes ov: En står, og de øvrige gemmer sig. Her gælder det om at løbe hen og sige: jen, tue, trie, klaap ov få mæ (= én to tre, klap af for mig), når den, der har stået, er gået fra sit ståsted. AlsSH.
| £klap | klap·bukser |
| Sidens top | |