klamp·magerÇklamre

Se også Çklamre (verb.)

Ìklamre

verb. _ klamèr/klamè (K 6.2). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= rigsm. æ bå¿n klamèrè sæ te¶ è mu¶ès skywtèr = (barnet klamrer sig til moderens) skørter. $Vroue.

klamp·magerÇklamre
Sidens top