Èklampe

£klampe

Se også Ìklampe (verb.), Çklampe (verb.), Èklampe (verb.), £klampe (verb.), Àklampe (verb.)

¢klampe

verb. _ med sideformen klampre. _ klåmpèr ´èr ´è ´è KærH (Vends); (præs.) klam·prèr Hards.

[< Ìklamp 2.3 (mht. lyden af klampet fodtøj); spor. i Øst- og Midtjy]

= gå larmende. Jeg gik i mine Træsko og det klampede noget. Læsø (Grüner´Nielsen.LGD.252). han klamprede ud af Stuen i sine Træsko. AlbDam.TS.142. \ (også, upersonligt) = stå og klapre [vel ved sammenblanding med Çklamre 1). æ viñi står å klam·prèr = (vinduet står og) slaar frem og tilbage (mod karmen). *Hards (JKamp.Opt.).

Èklampe	£klampe
Sidens top