kla¡fese
kla¡fonnes| kla¡fese | kla¡fonnes |
subst. _ med sideformerne kla¡fyt, (med diminutiv´endelse) kla¡fitsken, kla¡fytsken. _ kla¡fi(t)skèn alm. i SønJy (inkl. nabosogne i SVJy´SØ); kla¡fy(t)skèn Hards, SVJy, sideform i SønJy (dog sj. i ´Ø); også kla¡fyt Hards, SVJy, SønJy´M; også kla¡fit SønJy´SV (fortrinsvis syd for rigsgrænsen). _ genus: (tostavelsesform:) fk.; (trestavelsesform:) neutr./fk. (K 7.1) alm.; også (yngre) fk. Haderslev´egnen. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = ussel bygning el. tilbygning (lille og/eller forfalden) [af uvis opr., muligvis beslægtet med kleve); SønJy (± Flensborg´egnen, og kun spor. på Als og Sundeved, men inkl. naboegne af Sydjy), spor. i SVJy (±NØ) og Hards´SV; se kort; syn.: Èbrak 1, hysken 1]
 |  Tæt afhjemlet |
han sot et lille klafisken op ve æ end o æ laej (= han satte et lille klafisken op ved enden af laden), dvs. en lille selvbygget ¨ tilbygning. NRangstrupH. Di ha¶r èt Klafit ne·è ve e Mo·s = De har en lille Hytte nede ved Mosen. HostrupD.II.2.96.\ (også) = lille, uanseligt rum; fx pulterkammer, pigekammer, wc [spredt i ØSønJy, spor. i VSønJy] Han bo¶r í èt lilè Klafit ondèr e Pandèr = Han bor i et lille Rum under Taget (»Tagpanderne). HostrupD.II.2.96. \ (hertil muligvis:) kla¡fit ¨ Jeg kender (gennem min Bedstemoder) Ordet fra Århus, brugt om et lille Rum mellem Køkken og Spisestue (Anretterværelse). *Århus.
Forrige betydning - Næste betydning
2) give/få én i/på æ klafitsken = give/få en lussing, en i/på hovedet, et par på ørerne [vist ved sammenblanding med forb. gribe/tage i æ »ka¡silken (= i kraven, "krebsen"), jf. Ord&Sag.2013.29ff.; spredt på Als, spor. i øvrige ØSønJy´Ø og ´S] hand fek ¡jen Áli·gh ¡met i e kla¡fyskèn = (han fik en) lige (midt) i synet. AlsOrdsaml.88. Dæn jær Gang hæ han kon lich slan jen i e Klafisken = denne gang har han (ikke været rigtigt oppe at slås, men) kun lige slået én i hovedet. HAlsinger. (JyTid. 13/6 1953).
3) få e klafitter (for)læst (el. lign.) = blive skældt ud [ved sammenblanding med forb. få æ »le¡vitter for (læst) (dvs. læst op for sig), jf. Ord&Sag.2013.29ff.; spor. på Als og Sundeved, desuden én kilde på Ribe´egnen] de kå nåk væe, han fæk e Klafidde få¡løst, da han kam te¡bach å kon ho håvst e hal = det kan nok være, han blev skældt ud, da han kom tilbage (fra byen) og kun havde husket det halve (af det, han skulle ordne). HAlsinger. (JyTid. 12/4 1953). æ ska læs ham æ klafitè få = (jeg skal) læse ham teksten. Sønderborg.
| kla¡fese | kla¡fonnes |
| Sidens top | |