kladre·værk

kla¡fese

kla¡fej

adj. _ *kla¡fej, *kla¡føj

[af uvis opr.; spor. i ØSønJy´S; syn.: kan¡dittel, kanter, kavs, kræng x]

= rask, kvik (efter overstået sygdom el. utilpashed). Omsider (da han var kommet sig oven på tobakkens virkninger) troede han at være klafej ¨ nok til at gå hjem. VisH (SJyMSkr.1959.198).

kladre·værk	kla¡fese
Sidens top