kladre¡ri
kla¡fej| kladre¡ri | kla¡fej |
subst.
[< Çkladre 1; spor. afhjemlet]
= dårligt arbejde. de ær nåt sölle KlaÛerwærk å stå ve, siges om noget Arbejde som ikke ret vil flunke sig (dvs. lykkes, jf. ¢flunke 3). Holmsland (Røjkjær.Opt.). Klajeværk = daarligt Gods, der er løst i Fugerne. MØJy. Mi Harre æ not Klarreværk, / not Skarreværk, / ja hvis a så not Smarreværk, / da løw a såmænd ett = min harve er noget kladreværk, noget »skarveværk (dvs. flikket sammen), ja hvis jeg sagde noget »smadderværk, da løj jeg såmænd ikke. Noe´Nygård.J.96.
| kladre¡ri | kla¡fej |
| Sidens top | |