Çkløve
kløve·brod| Çkløve | kløve·brod |
Se også Ìkløve (subst.), Çkløve (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) MØJy, Bjerre, Samsø, $Vorning, sideform i $Tved. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter).
\ Ìogså klew· $Tved; Çvsa. klyw· spor. i Hards´SV; Èdog klew· $Lejrskov; ¢ptc. også (yngre) ´et (K 6.1); £ptc. også *klowèn, *klowèÛ; Àptc. også (yngre) kløw¶èt; Îspor. vsa. ptc. klöw¶èn Herning´egnen (F.), Hards´SV.
[< gammeldansk klyve, jf. vestnordisk kljúfa; vist lydligt sammenblandet med klyve (og derfor i AarbThisted.1933.341 fejlagtigt normaliseret klive)]
1) = spalte (noget). man hugger ikke brænde (hér), det hedder: klöw ¡træ¿. $Mandø. de sku ¡bå·dè ¡fæ¬ès å ¡sawès å ¡klæwès å ¡åpªsæ§tès = det (dvs. bøgetræ) skulde baade fældes og saves og kløves og opsættes. $Vodder. Nogle gamle Mænd havde lidt Fortjeneste ved at kløve Brænde for Folk; Betalingen derfor ydedes tit ikke i Penge, men i Føde´ eller Klædevarer. PPedersen.KF.107. Som ¨ bemærket huggede man oftest "æ Vindestawe ow klewen Eskitre" (= »vinduesstavr, i bindingsværksmur, af kløvet asketræ). Bjerre. at "binde Løb", hertil skulde foruden »Rugtag bruges nogle jævnt kraftige »Pilestiklinger, som skulde "klyves", de tykkeste i tre og de tyndeste i to Kløvninger. Hertil brugtes, foruden en skarp Lommekniv, en »"Klyvpind". KrSøndergaard.G.21. han fik nogle få Kartofler af »Kartoffeltyskerne, og disse klöw¶ han og satte i Jorden, og således kom de og mange andre til at dyrke Kartofler. Hards (HPHansen.Opt.). Hvis der var nogle kringler til overs (som ikke blev spist varme straks efter bagningen), blev de "kløwet" og smurt med smør, belagt med ost og spist til ¨ formiddagsmellemmad ¨ den følgende dag. SVJy. Naar Svinet er hængt op (efter slagtning), bliver Hovedet skilt fra Kroppen, ¡dæñ¶ ¡klæwèr æ ¡så æ¡ba© ¡æ§ter (= det, dvs. Hovedet, kløver jeg ¨ så bagefter). $Vodder. hon fÉk heñè ¡le§p ¡klÒw¶n = hun fik sin læbe flækket. $Torsted. (spøgende:) no ska vi hjæm¶, gi w¶ås æn pons o klöw· æ viñ¶ mæ! = nu skal vi hjem; giv os en punch at kløve vinden med (dvs. så vi kan stå os mod vinden). SØJy (F.II.861). kløwen laant op (= kløvet langt op), siges om een, der er langbenet. Him. (overtro:) Hwæm dæ håÛ bråk, dææ blew klæw¶et en oµ¶ e¶eg met o¶, å så blew dæñ syyg pot igjæm¶èl dæñ hwål = den, der havde brok, (for vedkommende) blev der kløvet en ung eg midt på, og så blev den syge puttet igennem det hul. SØJy (Sgr.XI.122). _ (talemåder:) træ¿èt gi wa·rèm tåw¶ gåµ: næ¿è èn klöwèr èt å næ¿è èn for èt i ¡kakèªlåw¶nèn = træet giver varme to gange: når man kløver det (dvs. hugger det til pindebrænde), og når man får det i kakkelovnen. $Hundslund. di ær a jæn¶ ku¶èr klöw¶èn o a jæn¶ dæw¶l dröw¶èn = de er kløvet af et (og samme) korn og drevet af en (og samme) djævel. Thy (F.II.270). Faa·r han sku læ sæ dryv, da sku han faa·re læ sæ klyv (= før han skulle lade sig drive, skulle han hellere lade sig kløve), om et trevent Menneske. Schade.47. Han æ Kaa·l som Casten _ aa Casten som en kløuen Sviin´Lo·et (= han er karl som Karsten, og Karsten (er) som en kløvet svinelort), om en Person, der ansees for en snavs Karl. Schade.43. jæn¶ ska ol·ti kløw e¿© fræ ru¿Û å bø¿© fræ tåp, mæn pigèrèn næjèn fræ å åp = man skal altid kløve eg fra rod(en) og bøg fra top(pen), men pigerne neden fra og op. Ommers. \ faste forb.: kløve vej(en)/slag(et)/spor(et) (el. lign.) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: skille x] klöve en Vej, siges, naar mand formedelst Vand eller Helde (= fordybning, jf. halde) i en hul Vej lader dend halve Vogn gaae midt i Vejen, og den halve uden for. F.Ex. Her er en ond Vej. Vi faaer at kløve Vejen. Varde (Tøxen.1698). Kløve Sporet paa Vejen, saa det ene Hjul gaar mellem Sporene og det andet udenfor, en Forholdsregel, der almindeligvis skyldtes Vejens daarlige Tilstand. MØJy. _ (overført) kløve lægter = kaste op, brække sig. *Hards (LEft.1814.766). \ (også) = rive over. klyw· = klippe et lille stykke i tøj og derefter rive det over. *Fur. \ (også, overført) = mødes på halvvejen. di kløw¶ èÛ = delte hvad der var dem imellem i en Handel. *Mors.
2) = revne; flække [spor. i Thy, MØJy´N og på Djurs] kåpèÛ de ær klöwèn = koppen den er revnet. $Tved. (pilekviste til løbbinding skulle lægges i vand for ikke at blive for tørre) fòr ¡hÉls wi¬ di ¡klyw· (= for ellers ville de flække). $Torsted.
| Çkløve | kløve·brod |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}