Ìklø
kløe| Ìklø | kløe |
Se også Ìklø (subst.)
verb. _ klø¿/klø· (K 1.1) alm.; kle¿ NSamsø, $Tved; kly·è $Fjolde; *klå(e) Angel. _ præs.: klø¿r/klø·è (jf. K 1.1) alm.; kle¿r $Tved; *klæ(e)r Angel; kly·èr $Fjolde. _ præt.: kløj·, klöj· alm.; klÒ÷j, klÒj· Vends; klø· Læsø; kløj MØJy (jf. K 1.3); klej· $Tved; kløÛ, kløÛ· Bjerre; klø·/Áklø·(i) alm. i Sønderjy (spor. også klöj·, kløj·); *klåhj Angel. _ ptc.: kløj¶, klöj¶ alm.; også klÒ¿j Vends; klø·t Læsø; kle¿j $Tved; også klöÛ¶ MØJy´S; klø¿ VSønJy; klø·è ØSønJy; klø·j Als; *klåj Angel; kly·èr $Fjolde.
1) (transitivt) = rigsm. (klø sig, klø nogen el. noget). de ka a jÒr lisså læt som å kløø¶ mæ i nakki = det kan jeg gøre lige så let som at klø mig i nakken. AEsp.VO. A tøkkes do gor å klø¶r sont i det Ho¶r, de æ da wal intj Bissær, do hò¶r = jeg synes, du går og klør sådan i dit hår, det er da vel ikke lus (jf. Ì bisse), du har. Vends. han klöj· sæ bå© hans ø·r (eftertænksomt) = han kløede sig bag sit øre (et tegn på eftertænksomhed). $Vroue. \ (overført) = harve [spor. i Midtjy] Saa snart man kunde komme i Jorden, skulde man ud med Slagharve. ¨ Saa blev det hele kløet godt igennem med Svenskharven. AarbAarh.1934.4. En gammel Mand var henne for at se den vidunderlige Harve, og han udbrød: Da ska a låw· for, du ordenlig ka klø¶ æ Juw¶r. AarbHards.1938.134.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (intransitivt) = rigsm. (upersonligt: det el. en legemsdel klør). Hon ær dø©ti mæ her Hæn¶èr. _ Ja, næ¶r her Æ·j klø¶r (= hun er dygtig med hendes (dvs. sine) hænder ; ja, når hendes ende klør, dvs. der er) Tvivl om Dygtigheden. AarbVends.1932.314. Dej Æ·j klø¶r nåk! (dvs.) Du trænger nok til en Endefuld. AarbVends.1935.138. den röw¶ klø¿r, wi fo(r) nåk smörtjyß = din ende klør, vi får nok smørkøb (smørret bliver billigt); klør højre øje betyder det sorg, klør venstre bebuder det glæde, klør venstre hånd indvendig, kommer man til at tage penge ind, klør den anden, skal man til at give penge ud. $Hellum. mi ¡röw¶ ¡klø¿r de væl gi ¡me·r ¡blæjst = min røv klør, det vil give mere blæst. $Vodder. Naar Næsen kløede, var det Tegn paa, at "der kømme vis nysgjerre Folk e Dav" (= der kommer vist nysgerrige folk i dag). Kløede det paa Bagen, blev det udlagt: Vi faar en god Middag i Morgen. Ussing.Als.194. \ (hertil, om noget som klør:) klø·tøj subst. [spor. i MØJy] ¡klø¿ªtöw¶ bl. a. eksem, nældefeber. GernH. "De Kløhtøw ska nok go hen" = den kløe (eller udslæt, fnat) skal nok gå over. Thomaskjær.H.14. \ faste forb.: klø efter noget = være ude efter noget, have lyst til noget [spor. afhjemlet] hons mon de ær din ni·s kløø¶r ætter? = hvad mon det er, du er ude efter? AEsp.VO. mi ¡feµèr ¡klø¿r ¡æ§tèr å kom ¡te¶ å ta ¡fat = mine fingre klør efter at komme til at tage fat. $Torsted. A ka’ komm’ ad æ Fattegaard. Det klør a endle ett atter = jeg kan komme på fattiggården; det klør jeg endelig ikke efter. Aakj.US.22. "Mi Fæµe klø¿e ætè ham" (= min fingre klør efter ham) = jeg har et Mellemværende at gjøre op med ham. MØJy. Om en, der er meget for Nyt, f. Ex. gjærne vil skifte Opholdsplads ¨ siges: "Hans Røw klør nok atter nøj Bænkk" (hans røv klør nok efter nye bænke). SVJy. _ klø ¡af."A er "kløj aa" (kløet af) _ Udtryk en gammel Pige siger om sig selv, om at hun er kureret for Kærlighed. *Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = give klø, prygle, slå [spor. afhjemlet, muligvis nyere lån fra rigsm.; syn.: tærske x] a klÒÒ ham, så haj tre·lt = jeg gav ham klø, så han trillede (= væltede om). AEsp.VO. do ska fo ri ni·ès klöj¶ (= du skal få din næse kløet), dvs.) få en over næsen, få klø. $Voldby. hwesomènseñèns¡tij¶ (jf. hvissom´ensinde(n)s´tid) do æ§ dyj¶èr dæ go¡dræµ så ska do fo di ø·rèr kløj¶ = hvis du ikke dyer dig goddreng, så skal du få dine ører kløet (dvs. få klø). $Jelling. \ (i milde eder:) katten klø mig [spor. i Østjy; jf. Ìkatten] _ fanden klø mig *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
4) i tryktabsforb. med adv.
4.1) klø ¡af. a) = stikke af, skynde sig af sted [spor. i Nordjy] han ¨ kløjj aa _ saah hwerken Faawal heller Tak = han stak af, sagde hverken farvel eller tak. VilbMøll.GJ.36. _ b) se betydning 2 slutn.
4.2) klø ¡igennem = få prygl. Haj træµær te å blyw klöj gåt ijæmmel (= han trænger til at blive kløet godt igennem), trænger til at faa en god Dragt Prygl. Vends.
4.3) klø ¡på = gå i gang, arbejde hårdt, knokle [spor. afhjemlet] "Do mo ¡hællèr klø ¡po ¡mæ det ¡ar·bè" = du må hellere gå igang med dit arbejde. $Haverslev. han kè klø ¡po¿ li· te ¡awtèn = han kan knokle lige til aften. MØJy.
4.4) klø ¡til = gå igang, klø på [spor. i Nørrejy] "A ku gjahn synng Jer en bette Vihs, om I ejjes gad hoeer en?" _ "Da ve vi aasse de!" suet A: "Klø Do kun te!" = jeg kunne gerne synge jer en lille vise, hvis I ellers gad høre den; da vil vi også det, svarede jeg, begynd du bare. Blich.EB.2. di (mormoner) kam hæ· te äj¶nen å klöj te mæ å omwænd· Folk = de kom her til egnen og kløede på med at omvende folk. HJens.HDF.19. \ (også, overført) = bande el. lign. "Wouer du a sie "du"? søe den hie Baron, "de’ vil je _ som han no ku klø te’ _ ekke taale" = vover du at sige du, sagde den her baron, det vil jeg, som han nu kunne klø til, ikke tåle. *MØJy ( JyUgeblad.I.74). \ (hertil:) klø¡til subst. = uorden; travlhed; kommen ¡til [spor. i ØSønJy´S]
4.5) klø ¡ud = genne. klø ham uk å beste·l nooe = gen ham ud at bestille noget. *AEsp.VO. haçj klÒj dæm ¡u = han befordrede dem ud af døren (huset) på en ublid måde. *$Hellum.
5) lade klø = skynde sig [spor. i Nord- og Midtjy] Uk i Skåw¶wi læt haj klø¶ = ud i skoven lod han klø (dvs. han skyndte sig ud i skoven). AEsp.GG.65. Da Karlen ¨ blev ¨ ræd, tager (han) Træskoene i Hænderne og lar klø hjem til sin Mor. AarbThisted.1915.56. Laust ga en Brøl, aa æ Klør bløw ræj ¨ ud ad æ Vinni lu han kløe a Sted. = Laust gav et brøl, og kløren (dvs. fyren) blev ræd ¨ ud ad vinduet lod han klø af sted (dvs. skyndte han sig). Hards.
| Ìklø | kløe |
| Sidens top | |