Ìklævver

Ìklø

Se også Ìklævver (subst.)

Çklævver

subst. _ klæßèr/klævèr (K 4.3) _ genus: fk. (i betydning 1). _ plur.: ´er (K 6.2).

[måske opr. samme ord som Ìklævver (jf. betydningsbredden for rimordet blævver)]

 Næste betydning

1) = klat tørret møg (på bagpartiet af kreatur); oftest brugt i plur. [Hards´NV, spredt i Thy´M og ´S, spor. i SVJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

æn Klæv·r = en lille Klump Gødning i Halen eller paa Benene af Koen. HindH. Klebbrer = Haartotter paa Dyr, sammenfiltrede med Mög, f.Ex. paa Studekalves Laar og Ben. RefsH. dær æ klævèrèr ve æ höw·dèr djæ hå·l = der er klatter ved høvedernes hale. $Tvis.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) Klæbber = klæbrigt Stof; Dynd. *Nibe.

 Forrige betydning

3) (overført, men næppe fra Ìklævver) = dårligt arbejde [spor. i Vends og Hards] _ (i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff:) ringeagtende om noget daarligt, der er ved at skilles ad: enj Klæbber Vuvn (= vogn); e Klæbber Skab, en klæbber Tjist (= kiste). Lars.Ordb.120.

Ìklævver	Ìklø
Sidens top