Ìklæppe

klæppe¡ri

Se også Ìklæppe (verb.)

Çklæppe

verb. _ udtales og bøjes som »Ìklæppe.

[< Çklæp; ØSønJy (±S), spor. i VSønJy og på Als; se kort]

Tæt afhjemlet

= snakke hurtigt, »knevre snakkesaligt. di Kunne stæe å klæbbe å æ Jønn = de koner står og knævrer på hjørnet. ØSønJy. de er grovt som han klæpper aa = det er voldsomt som han snakker. ØSønJy. \ (hertil:) klæppe·tøj subst. = snakketøj. èt å·nlè (= ordentligt) Áklæptöj har den, der snakker for meget. *Als.

Ìklæppe	klæppe¡ri
Sidens top