Ìklæge
klæg·eng| Ìklæge | klæg·eng |
Se også Ìklæge (subst.)
verb. _ *klæeg Hards. _ præs.: kli·©èr $Jelling.
[< Èklæg 1]
= blive klæbrigt; hænge ved. Æ lier begønder å klæeg = leret begynder at klæbe, blive klæbrigt. *Hards. de kli·©èr = (det, dvs.) jorden ¨ "klamper", hænger fast på ploven. *$Jelling. \ (hertil vel:) klække. klække ved = hænge ved. *Kok.DFspr.I.321.
| Ìklæge | klæg·eng |
| Sidens top | |