klæg·bundÇklæge

Se også Çklæge (verb.)

Ìklæge

subst. _ kle·© Fjends; *kleg Sall (vsa. *klæg); *klæg(e) Him. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[< Èklæg 2; spor. i Sall, Fjends´N og Him, desuden $Tved; syn.: væg x]

= sejt lag i dårligt bagt brød. Brødet er "klasse" (= sejt, jf. klasset 1), har en "kleg". Sall. a wel et ha kle·©èÛ = jeg vil ikke have "klæget" (dvs. det klæge i brødet). $Tved.

klæg·bundÇklæge
Sidens top