klæbet

Ìklæde

klæbret

adj. _ klæ·ßèr Thy´N (Balle.Opt.); *klævre Hards (PKMadsen.Opt.); også *klefver Hards.

[< klæbe 1; anførte kilder i Thy og Hards]

= klæbrig. (vi måtte have reb omkring) når wi tow ¡í dæ´hæ·r ¡klæ·ßèr ¡bi·n = når vi tog (fat) i de her klæbrige ben (nemlig på en kalv under fødselen). Thy (Balle.Opt.). de wa so klefver te de tuv ve al teng = det var så klæbrigt, at det tog ved (dvs. hang fast i) alting. Hards.

klæbet	Ìklæde
Sidens top