klæbe·sygeklæbret

klæbet

adj. _ kun afhjemlet i sideformen kløvet.

[< klæbe 1]

= klæbrig. de æ Áklöwè (= det er klæbrigt), Brødet (antagelig om dårligt bagt brød). *Angel. (overført:) hañ hæ så·n ¡klöwè Áfeµè = han har sådanne klæbrige Fingre _ siges om en, der er "langfingret" (dvs. tyvagtig). *$Bov.

klæbe·sygeklæbret
Sidens top