kjeld´svide´byg
kjole·dræt| kjeld´svide´byg | kjole·dræt |
subst. _ med sideformen kjol. _ udtale »kort (med noter); desuden ældre kjåw·lèr Mors (Skyum.Mors.I.140) (muligvis som rest af ældre plur.´form, jf. ODS.X.414; jf. også betydningskommentaren i pkt. 1.1). _ som 1.sms.led: samme udtale (dog med tab af evt. stød). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: også u.end. VendsÌÈ. _ plur.: (´er K 6.2:) NordjyÌ¢, MVJyÌ£, MØJyÌÀ, Djurs (vsa. kjålèr); kjolèr SVJyÌÎ; kjåw·l Bjerre; *kjåwl, *kjowl øvrige SØJy; kjulèr Sønderjy´VÌ{; kjålèr Haderslev; Ákjolè $Øsby; Ákjyw(·)l Sundeved, $BovÌ}; Ákju·l Angel´N.
\ Ìogså tjòwl; se AEsp.Nordjy.II.148 mht. flere detaljer; Çogså tjåw·l; se AEsp.Nordjy.II.148 mht. flere detaljer; Èogså tjo·l; ¢dog kjòw¶èl ØlandSg (Lyngby.Opt.); £spor. også kjöw¶l; Àogså kjåw·l Ommers, MØJy, Bjerre; også kjow¶l SVJy´S; også kjöw¶l Him´SV, MØJy, Bjerre (vsa. kjæw¶l); også kju¿l RibeH (Lyngby.Opt.); også kjo·l ØSønJy´N; Îogså kjow·l; {formentlig rigsmålspåvirket; }også kjow·l Hards´S; også kjow¶l Ringkøbing´egnen (vsa. *kjuel (AHLaurs.S.5)); også kjåw¶l Hards´NV og ´SV; Ì°dog kjöwÏ ØSønJy´N (K 1.1) (vsa. *kjæwl, *kjewl); ÌÌvsa. kju¿l SønJy´V; dog kjyw¶Ï $Løgumkloster; også kjyw·l Rømø; også *kjywl KærH (SønJy); også kjiw¶l Tønder; ÌÇdog (Á)kju·l Åbenrå; også kjiw·l $Løjt; også kjuw·l Sundeved; ÌÈse AEsp.Nordjy.II.149 mht. nærmere detaljer; Ì¢dog tjolèr $Læsø; dog kjåw·l $Havbro; også kjòw·lèr Thy; Ì£også kjolèr, kjålèr Hards´S; ÌÀvsa, kjow·lèr, kjåw·lèr, spor. også kjow·l, kjöw·l; ÌÎspor. også kjåw·l, kjålèr; også kjölèr $Mandø; Ì{spor. også kjylèr; vsa. kju·l $Hostrup; Ì}vsa. ÁkjuwÏ
1) = del af kvindedragt.
1.1) = rigsm. (kjolen stedvis af andet stof i nederste del end i øverste, jf. citat fra Angel ndf.) [alm. (dog kun spor. på Als); syn.: klæde x, rok x] (kvinderne kan selv sy forklæder mv.) mæn kjòw·lèr å dæñ¶ slaw· ska wi ha skreÛèrpi©èr te¶ å syj¶ = men kjoler og den slags skal vi have skrædderpiger til at sy. Kvolsgaard.L.95. kjòw¶èl ¨ i ældre tid (kun om) kjole af købt tøj ¨ en kjole af hjemmegjort tøj kaldtes: Ét pa klÉj¶è (= et par »klæder). MØJy (F.). i min dræµi´oe gik tøseren i kårt kjöwl te di blöw komfemiret, så kam di i foÛlåµ kjöwl = i mine drengeår gik pigerne i kort kjole, til de blev konfirmeret, så kom de i fodlang kjole. MØJy. vi fek iñtj så manè kjulè, som di no ha¿ = vi fik ikke så mange kjoler, som de har nu. $Aventoft. Bruden dansede Brudedansen i »Brudekjolen ¨ en sort Silkekjole ¨ Bagefter listede hun ind og fik æn ka¡tu¿ns ¡kjúÏ (= en Kattunskjole) paa (dvs. af bomuld, jf. kat¡tun). Den var lys, kulørt. $Vodder. når Vammes (dvs. overdel, jf. vams x) og Skørt syes sammen, bliver det èn kju·Ï (= en kjole). Angel. No strammed æ Kjøvvel ijen om æ Maw = nu strammede kjolen igen om maven (dvs. nu var hun gravid igen). KDalsgaard.JH.8. Hon wa i søhn nu skjønn staanger Kjowwler = hun var i sådan en skøn, »stanget (dvs. stribet) kjole (egl. plur., jf. formen kjåw·lèr i artiklens hoved, under sing.) *Skyum.M.32. _ (talemåder:) Wår di Kjowl, mens den er nøj, o di Ær, mens den er ong = var (dvs. pas på) din kjole, mens den er ny, og din ære, mens den er ung. AarbHards.1930.149. dæ æ tit æn swåt særk ånèr æn spra©lèr(è) kjow·èl = der er tit en sort »særk (dvs. snavset underkjole) under en spraglet kjole. Skyum.Mors.II.31. \ (overført) = kone. (talemåde:) a hå¿r æn kjòw¶l fu¬¶ a pev¶èr hjæm·! (= jeg har en kjole fuld af peber (der)hjemme), sagde vestjyden om sin arrige kone. *SVJy (F.II.794).
1.2) = skørt, nederdel [spor. i Ommers og på Mors, desuden Tønder] OBork.1814. Hinner Kjovl støtter i hinner Hambredder = hendes Skjørt støtter el. stumper (jf. stunte x) til Hosene (egl.: i hendes knæhaser, jf. hambugt). Schade.142.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = barnekjole [spor. i Sønderjy] ¡så fæk di jo ¡gjæn· æn ¡në ku¡lørè ¡kjúÏ ªå¿ = så fik de jo gerne en ny kulørt Kjole paa (efter at Barnet havde sovet en Gang i den hvide Daabskjole). $Vodder. æ ¡små¿ ¡dræµ· gek ¡læµ· i ¡kjúÏ = de smaa Drenge gik længe i Kjole, til 4´5 Aars Alderen i Alm. (= almindelighed). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = del af mandsdragt.
3.1) = overtøj til mand; frakke [alm. (± Als); syn.: kamisol, mantel x, yder·kjole x] _ a) til pænere brug. I gammel Tid kaldte man ¨ en Frakke med Opslag ¨ ved Ærmerne ¨ (sort el. blaa) kjòw¶l. $Lødderup. nær Fòòr sku wær fij¶n, war haj i hans wæmmels tjåwwl mæ to¶w knapper ¡ba¶g¡på = når far skulle være fin, var han i sin »vadmels kjole med to knapper bagpå. AEsp.VO. (en) kjow¶l ¨ havde man til Festbrug. Det var en skødet Frakke af mørkeblåt Vadmel. Længden kunne variere en Del. $Houlbjerg. Frakken (kaldtes) i daglig Tale ¨ "æ Kjovl" (= kjolen) ¨ Den havde korte Skøder med Lommer bagi paa den indvendige Side ¨ til Tobakspiben (mv.). KrSøndergaard.G.30. æ kjúl Mandskjole ¨ Brugtes te ¡kö·nªhe·r (= til »kønhed, dvs. til pænt brug). $Vodder. tjåwl ¨ både begrebet og ordet i denne betydning gik af brug i sidste halvdel af (1800´t.). AEsp.VO. _ (talemåder:) En kan inte taksere e Mand efter den Kjul, han bær = man kan ikke bedømme manden ud fra den kjole, han har på. Kok.Ordspr.99. mæ skal eñtj skuw ¡huçj¶ åpå ¡ho¿èn hÉlè maçj¶ åpå tjòw·l = man skal ikke skue hunden på hårene eller manden på kjolen. JMJens.Vend.241. _ b) som hverdagstøj. (når vi skulle ud i koldt vejr) sagde min far, du skal have en kjovl o (= kjole på), han mente en frakke. Hards. Jeg (dvs. en hyrdedreng) mente ¨ at det ofte blev Regnvejr, naar jeg forsømte at tage "Kjowel" (Frakke) med; derfor tog jeg helst Frakken med (altid). AarbHards.1954.93. \ (også) = jakke, trøje [spor. i Sønderjy]
3.2) (spec.) = præstekjole [spredt afhjemlet] Han ¡ha¶è fåt e ¡kjúl å¶ (= han har fået kjolen på), dvs. Han er bleven præsteviet og har Ret til at bære Præstekjolen. HostrupD.II.2.91. (talemåde:) Kjød pynter en Hest, o en Kjul en Præst. SJyMSkr.XVII.111. \ kjole og »krave = præsts ornat [spredt afhjemlet] (præsten ankom) bode i hans Kjowl og hans Kraw’ = både i kjole og krave (da djævlen skulle manes bort). Aakj.P.107. hañ blöw dömt fræ kjåw¶l o kraw· = han blev dømt fra kjole og krave (dvs. blev afskediget som præst). $Agger.
3.3) = soldaterkappe el. lign.; især i forb. rød kjole (om dansk soldats uniformsfrakke) [spor. afhjemlet] ò kom i dæj rø· Tjòw·l (= at komme i den røde kjole) ¨ Var i ældre Tid det samme som at springe Soldat. AarbVends.1935.136. (hvis gendarmen ikke ville lade ham) væe i frej, så skull han nok sørre foo, te han innen tre dav va av mæ æ kjywl = være i fred, så skulle han nok sørge for, at han (dvs. gendarmen) inden tre dage var (kommet) af med uniformsfrakken (dvs. var blevet afskediget). Sundeved. \ (hertil formentlig) = (rød)farvning. smeden siger til sin dreng (ved smedning af hesteskosøm): pas o¿ o fo æ rø· kjåw¶l å¶ èm! (= pas på at få den røde kjole af dem); sømmene skal nemlig være blå, når de er færdige; smedes de for langsomt, bliver de røde, hvad der er tegn til, at de er for stive. *$Darum (jf. F.I.604).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = (skind med) hårlag, pels på dyr [spredt i Nørrejy] Klipningen (af får) foretoges med en særlig Saks, "Uldsaks", og den tildels sammenhængende Uld kaldtes "Kjovlen". ØH.1942.45. no hår æ kvii smidt æ kjåwl (= nu har kvien smidt kjolen), dvs. tabt vinterhårene. Hards. A vil ikke træk Kjowlen aa ham faar aalle de = jeg vil ikke trække kjolen af ham, for aldrig det (dvs. vil ikke flå skindet af hesten, Messingjens, der var ved at dø). Blich.EB.42. Skyd’ Kjovlen (= kaste hårlaget af, jf. skyde x), om et Kreatur der fælder. Ommers. (talemåde:) de er kons i øwwergång¶, sòòe røwwi, di trak tjåwl å ham = det er kun en overgang, sagde ræven, (da) de trak skindet af ham. AEsp.VO. \ (også) = kødlag, huld [spor. i Hards og Sønderjy] Når en ko eller hest er i god foderstand, hår en æ tøj o eller den æ i æ kjowl (= har den »tøjet på, eller den er i kjolen). Hards.
5) = fosterhinde, oftest omkring føl [spredt i MVJy; syn.: Ìham 3] \ (spec.:) fransk kjole = fosterhinde om nyfødt barn; »sejrsskjorte. hun kom til Verden i en "fransk Kjowl", dvs. en fuldstændig lukt (= lukket) Pose _ Jordemoderen klippede for Barnets Næse og Mund og trak så "Kjolen" af ¨ Folk, der bliver født (sådan) ¨ kan se alting (dvs. de er »synske). *Hards (HPHansen.Opt.). (man mente, at) de Børn, der var født i en "Sejersskjorte" eller en "Fransk Kjowl", som en gammel Kone fra Haderup udtrykte sig, blev synske. *Hards (HPHansen.GD.II.111).
| kjeld´svide´byg | kjole·dræt |
| Sidens top | |
}){kind=link}