Ìkiste
kiste·bund| Ìkiste | kiste·bund |
Se også Ìkiste (subst.)
verb. _ kist alm.; ki·st $Torsted. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: u.end. alm.; (i betydning 2) også ´et (K 6.2) $Torsted, GørdingH (SVJy).
[muligvis < kist 2 (jf. ODS. II. kist)]
1) = skræmme, jage bort vha. håndbevægelser, udråb (især "kist!") [< Çkist; spor. i Thy og SVJy] Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). ka do kist ¡dæñ¶ ¡kat ¡wÉk! = kan du jage den kat væk! $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kaste, smide [vel videreudvikling < betydning 1; spor. i Hards og Sydjy] kist li’ den håndkle’ hen tem’ mæ = smid lige det håndklæde hen til mig. SVJy.
3) = kaste sig / falde forover, vælte over ende; især i forb. som kiste (en) »kolle/kolbøtte/»kurv, kiste i/over »kolle etc.; jf. Ord&Sag.1993.14, JyStud.47 [vel videreudvikling < betydning 2; Thy, Him´V, Hards og SVJy (±S), spredt i Sall´S, Fjends´V, SØJy´NV og del af SVJy´S, spor. i tilgrænsende områder i Østjy; se kort; syn.: hviste 5.1´5.2, kyste x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(når hyrdedrengene mødtes) morede man sig med at ¨ kist Kåld· ¨ spreng Bok (etc.) (= slå kolbøtter, springe buk). HPHansen.HH.160. kist i ko·ld = falde omkuld (jf. kolle x). Thy. kist øwèr¡kò¬· (= kiste over kolle), dvs. falde over ende, omkuld. $Torsted. kist en ¡bawlæñs ¡kålªbø§t = slå en baglæns kolbøtte. Hards. kist ¡ni¿r (= kiste ned), dvs. falde hovedkuls ned. $Torsted. hañ kist baw·læns ni¶èr = han kistede baglæns ned (dvs. faldt bagover og ned). Skautrup.H.II.61. kist øwè (= kiste over), dvs. slaa en Kolbøtte. $Hurup. kist øwe Hu¶e = kiste over hoved (dvs. slå en kolbøtte). Thy. (nogen kan drikke meget), en å·n æ næ¶r ve å kist Kåld·, nærensind en fo¶ en gu¶e Dram = en anden er nær ved at slå en kolbøtte, når man får en god dram. HPHansen.JP.35. _ (også:) kist i kæj· = slå kolbøtter (jf. Ìkeje). *$Agger.
| Ìkiste | kiste·bund |
| Sidens top | |