Çkist
Çkiste| Çkist | Çkiste |
Se også Çkiste (verb.)
subst. _ udtale »kort med noter; jf. også K 1.9. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìspor. også ke·st, ki·st; Çspor. også kej(·)èst; Èogså kist SVJy´S, Mandø; også kest $Darum; ¢spor. også kest SønJy´N og ´V.
1) = ligkiste. dæm gamèl håj tit djæ ki·st sto·nèñ o æ låwt i ¡o·rvís, fa·r di dø· = de gamle havde tit deres kiste stående på loftet i årevis, før de døde. $Vroue. En træjè´fi·r da·w fa· be¡graw¶èlst komèr nå·bokonèrèn ¨ å le©èr den dø· i ki·st, å næ· i æ fa·rè mæ¶ èÛ, blywè Ûèr so·µèn èn sa·lm, å så ska konèrèn ha de¶, i ka bå·Ûè e·Û å drek, enèn di go hjæm¶. Ki·stèn blywèr næjstèn o·ltièr stælt an¶ i stuèstå·wèn, å o·l di fræmèÛ fålk, dæ komèr i hu¶st, mæns den dø· le©èr li©¶, di ska åp i stuèstå·wèn å si¶ ham. = en tre´fire dage før begravelsen kommer nabokonerne og lægger den døde i kiste, og når de er færdige med det, bliver der sunget en salme, og så skal konerne have det, de kan æde og drikke, inden de går hjem; kisten bliver næsten altid stillet an i storstuen, og alle de fremmede folk, der kommer i huset, mens den døde ligger lig, de skal op i storstuen og se ham. NPBjerreg.Ommers.61. Naar Kisten var færdig og sortmalet, blev Konerne af Nabolaget og nærmeste Familie et Par Dage før Jordefærden budt til at lægge Liget i Kiste. Det blev taget af Straalejet, klædt, pyntet og lagt i Kisten med hvide hjemmegjorte Hørgarns´Lagener baade under og over sig og med en Hovedpude af hvidt Hørgarn. Ussing.Erritsø.83. _ (talemåder:) Dæñ jæn· ki·st u¿Û, o dæñ añèñ eñ¶, dvs.: en ligkiste ud, og en dragkiste ind, en talemåde, når enkemand gifter sig, især hvis det sker flere gange. $Lejrskov. En ud med en Keste og en Ble, en ind med en Seng eller en to´tre; siges når en Mand eller Kone ved et nyt Ægteskab forbedrer sine Vilkår, får en eller flere opredte Senge istedenfor en Kiste og et Lagen. Kok.Ordspr.119.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (større el. mindre) kasseformet møbel af træ med fladt el. buet låg til opbevaring/transport af klæder m.m.; med buet låg også kaldt »kuffert; undertiden forsynet med skuffer, jf. drag·kiste [spredt afhjemlet] De wa æn Bu·ndkuen hinde Ståldthi¶e å ha dænd jen· Kist sta·r ind dænd najen fuld¶ å dænd¶ Slaw· = det var en bondekones stolthed at have den ene kiste større end den anden fuld af den slags (dvs. »bolster). TKrist.BT.106. en ki·st hørte til i ethvert hjem som opbevaringssted for tøj, specielt æ ¡ki·stªklæjèr (det pæne gangtøj), (kisten var) tit beslået med ¡jærnbeªslaw og forsynet med en solid lo¿s (lås). $Vroue. Mindre Kister ¨ forsynet med Metalbeslag brugtes til Opbevaring af Værdigenstande og Penge. Kaae.Laasby.108. a fæ·k mæ en tjijjst, da a sku uk å ti·n = jeg fik mig en kiste, da jeg skulle ud at tjene. AEsp.VO. Saa wa æ bløven Kræmer aa gik mæ mi Kiest o mi Røg = så var jeg blevet kræmmer og gik med min kiste (med varer) på ryggen. Bundgaard.BGM.45. \ (overført:) Hans Hoved er en Kjest så stærk, / hwo manne Ting fåwååres = hans hoved er en kiste så stærk, hvor mange ting forvares. ABerntsen.M.35. ke·stèn er et hulrum mellem »landsiden og »muldfjælen på en plov. $Tved. (ordet kiste) bruges ¨ om underkæben på hest og ko: æn æ få snöw¶èr i æ kist (= den er for snæver i kisten), en fejl ved kæben, idet underkæben er snævrere end overkæben, så tænderne ej kan gå sammen. $Darum.
3) = »korngulv [spor. i Sundeved og på Als] I Loerne er der anbragt Porte, saaledes at man kan køre ind med Avlen eller Kornet, og aflæsse hver Sædart i sin Lade eller "Kiste", som de ogsaa kaldes. Als (SJyAarb.1928.235). æ ki·st æ jawns ve æ lu·e = Korngulvet er ved Siden af Loen. Als.
| Çkist | Çkiste |
| Sidens top | |
}){kind=link}