kirke·tidkirke·tjeneste

kirke·tiende

subst.

[< rigsmål; spredt i Østjy, spor. i Vest- og Sønderj; fortrinsvis i ældre kilder]

= den tredjedel af afgiften »tiende, som gik til kirkens vedligeholdelse (ofte administreret af en lokal godsejer el. andre private); sammen med resten af tiendeydelserne ved lov af 1913 afløst af faste afgifter (jf. Sal.XXIII.456). Der svaredes da (dvs. ca. 1820) »konge´, kirke´ og »præstetiende, og disse tilsammen udgjorde tiende delen af avlen ¨ Før tienden af tiendetageren var udtagen af en kornvang og derefter af bonden bortkørt til de af tiendeejerne påviste steder, måtte intet neg føres fra ageren hjem i bondens lade. Bjerrehb.221. Der skulle betales baade Præste´ og Kirketiende, "Grevens Tiende", som det sidste kaldtes i de Sogne, hvis Kirke hørte under (godset) Frijsenborg. Gejlager.NHF.107. kjÉrketeçj¶ war flijjer tøçjjer byg¶ frò hwɶr gòr = kirketienden var flere tønder byg fra hver gård (i sognet). Han (AEsp.VO.).

kirke·tidkirke·tjeneste
Sidens top