kirke·sætte
kirke·tiende| kirke·sætte | kirke·tiende |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡kirke®tid ($Rise).
[< rigsmål; spredt afhjemlet]
= tiden for gudstjeneste om søndagen, især i forb. før/ved/efter/under kirketid. di må Áitj Áhañèl oñè Ákirkti = de (dvs. man) må ikke handle i kirketiden. $Rise. ætè ¡kjerkiªti¿ ku èn hø·r å spø·r ¡nøj¶t ve di ¡janè = efter kirketid kunne man høre og spørge nyt hos de andre (kirkegængere). $Hundslund. di jæ Omløfere, dæ it tæe e så nøj mæ e Kjærketi å e Kæjses Kebuts = de her omløbere (dvs. omstrejfere), der ikke tager det så nøje med kirketiden og kejserens »geburts (dvs. fødselsdag). HAlsinger. (JyTid. 23/3 1952).
| kirke·sætte | kirke·tiende |
| Sidens top | |