kirke·klokke
kirke·lam| kirke·klokke | kirke·lam |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®kun Als, ØSønJy´S, Fjolde.
[Sønderjy (med Vadehavsøerne), sideform i GørdingH (SVJy); se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: kirkegangs·kone]
 |  Tæt afhjemlet |
= kvinde, som efter barsel første gang går til kirke, evt. kombineret med barnets dåb. Kirkekoner staar i Skrevts (dvs. bliver stående i »skrifterset, våbenhuset), til Præsten kommer til dem (og »læser dem ind). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Man mødtes i hjemmet før gudstjenesten (hvor der skulle være barnedåb) og fik kaffe. "Kirkekonen" (barselkvinden) blev kørt til kirke, hun gik ikke ind i kirken, men blev i våbenhuset. Under første salme gik præsten ud og fik hende ind. Hun, der skulle bære barnet (gudmor) og de kvindelige faddere, kom først til kirken efter prædikenen og blev ført ind af degnen. FanøUgebl. 1/9 1962. Indtil omved 1890 holdtes paa ¨ Kirkegang. I ældre Tider ledsagedes hun af en anden Kone samt Præstefrue og Degnekone. Alle fire gik rundt om Alteret og »ofrede til Præst og Degn. Præstefrue og Degnekone havde i Forvejen faaet deres Offergave ¨ af "Kirkekonen". SJyMSkr.1927´28.9.
| kirke·klokke | kirke·lam |
| Sidens top | |