kirke·gang
kirke·gulv| kirke·gang | kirke·gulv |
subst.
[Mors, Sall, MVJy´NØ og ´SV, SVJy´NV og ´SØ, Samsø, MØJy (±N), Bjerre, Samsø, LBælt´N, Sønderjy (±NØ); se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: kirke·kone]
 |  Tæt afhjemlet |
= kvinde, som efter barsel første gang går til kirke, evt. kombineret med barnets dåb. Det sagdes om en Barselkone, der endnu ikke havde været i Kirke, at hun sad inden Kjærk (= inden kirke, jf. Ìkirke 3.3) ¨ Naar Konen var læst ind (af præsten, hvilket skete ude i våbenhuset, jf. læse x), deltog hun og hendes Ledsager i Gudstjenesten, og naar den var til Ende, blev der sunget en Salme, medens Kirkegangskonen og Ledsageren gik op og »ofrede (til præst og degn). Ussing.Erritsø.87. Ja, De maa undskylde (at jeg som præst ikke har tid til at tale med Dem længere) ¨ men jeg har imorgen baade Kirkegangskone og Begravelse (som skal forberedes). Aakj.VB.139. Den sidste Kirkegangskone i Ørre (i Hards) indlededes 1903. Understrup.Ørre.47. \ blind kirkegangskone [< Ìblind 5] Blind kaldes en Kirkegangskone, der har mistet sit Barn (ved el. kort efter fødslen). *NSamsø.
| kirke·gang | kirke·gulv |
| Sidens top | |