kirke·gadekirkegangs·kone

kirke·gang

subst. _ afvigende 1.sms.led: *kjér´ Schade.85.

 Næste betydning

1) = fremmøde i kirken [spor. i Nordjy og i Midtjy´Ø] dær æ æn swæ¿ kjær§kgåµ¶ i då¿ (= der er en svær kirkegang i dag), dvs. der komme mange til kirke. $Agger.

 Forrige betydning

2) = første gang, en kvinde går i kirke efter barsel; oftest i forb. holde (sin) kirkegang [Sønderjy (±NØ), spredt på Mors, i MVJy´N og ´V, SVJy´V, MØJy (±N), Bjerre, Samsø, LBælt´N, spor. i Ommers, på Djurs og på Læsø; se kort (denne angivelse af udbredelsen er baseret også på betegnelserne kirkegangs·kone, kirke·kone, derimod ikke på forb. gå i kirke, sidde/ligge inden kirke (se Ìkirke 3.1 a hhv. 3.3)); fortrinsvis i ældre kilder]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

for 100 Aar siden (dvs. i begyndelsen af 1800´t.) blev Barnet gerne den første (eller anden) Søndag bragt i Kirke for at døbes, og senere, naar Moderen var blevet rask, holdt hun sin Kirkegang, ledsaget af et helt Antal af Byens Koner, og saa holdt man Gilde. Senere i Tiden opsatte man tit Daaben en 5´6 Uger, og saa holdt Moderen samtidig Kirkegang, men kun ledsaget af een Kone. Ussing.Als.165. Naar et Barn er født, skal Moderen, før hun ellers færdes ude fra Hjemmet, "gøre sin Kirkegang", nu vel nok saadan, at hun stille gaar ind og sætter sig i sin Kirkestol. Tidligere blev hun "løst ind" (= læst ind) af Præsten, naar hun ved sin Mands Side før Gudstjenestens Begyndelse stod ventende i Vaabenhuset. MØJy (ØH.1944.117). Når en Kone holdt sin Kirkegang, fulgtes hun af en hel Del Koner ind i Kirken, de fleste gik foran, men en enkelt ¨ ¡gjæk ªve heñ (= ved hendes side) ¨ Præsten ledede ikke (længere) Barselkonen ind. Mandø. For 20 til 30 Aar siden var det ¨ Skik, at en Kone, naar hun efter Barselseng holdt sin Kirkegang, indbød endel Koner og Piger til at følge sig i Kirke og »ofre med hende; jo større Følge, jo mere anseligt. De mødte Søndagmorgen i Huset, hvor de fik et lille Gilde bestaaende af Fisk, varmt Øl eller Bygsuppe, samt Kjød eller Steg; Brændeviin, Kaffe og godt Øl maatte ikke mangle. Kruse.Fur.51. Moderen til uægtefødt Barn holdt ikke Kirkegang ¨ blev ikke læst ind af Præsten. $Vodder. _ (overtro:) En Kone, som har barslet, maa ikke tage til Fremmede uden at have holdt Kirkegang ¨ saa (dvs. ellers) skader hun sig selv, Barnet, eller de, hun besøger. Djurs (DF.VII.8). Inden en Barselkone holdt sin Kirkegang, måtte hun ikke gå i By ¨ hun måtte heller ikke gå over en Vej, for så vilde Barnet blive en Tyv. SJyAarb.1952.97.

kirke·gadekirkegangs·kone
Sidens top