kipper

kipret

Se også Ìkip (subst.)

kippes

verb. _ kipès alm.; *kjæppes KærH (SønJy).

 Næste betydning

1) = strides, mundhugges [< Ìkippe, jf. norsk kippast; spor. i Him´SV og ØSønJy´SØ] to personer, der var uenige, de stod og kippedes. Him. de kjæppes ue a jet (= de kippes ud i ét væk), om et mundhuggeri. KærH.

 Forrige betydning

2) = kappes (om noget) [vel videreudvikling af betydning 1; MØJy´M og ´S, spor. i Sydjy, desuden $Agerskov; se kort]

Tæt afhjemlet

ska vi ¡kipès, ¡hwæm¶ dæ komè ¡føst i ¡s浶 = skal vi kappes om, hvem der kommer først i seng. $Todbjerg. naar to skynder sig med et Arbejde for at se, hvem der kan blive først færdig, siger man, at de kippes. MØJy.

kipper	kipret
Sidens top