kinding
kinding·reb| kinding | kinding·reb |
subst. _ oftest i sideformen kindings·nagle.
[spredt i Sydjy, spor. i MØJy´SV og SønJy, desuden én kilde fra Sall; syn.: stjært·nagle]
= nagle, som fæster vognstang mellem kindingerne. Ind imellem æ kindinger var stukken æ stja§t (= vognstangen, jf. stjært x), der holdtes fast med æ kiñiµnaw·Ï, og der var sat èn splij·Û for (= split, jf. splide x), saa æ Kindingnagle ikke kunde falde ud. LBælt. \ også kaldt: kinding·bolt. *$Gosmer.
| kinding | kinding·reb |
| Sidens top | |